Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Åbent spørgsmål til CC-Forbundet

Oprettet af Kai Noble d. 17-07-2023 13:14
#3

Jeg tillader mig at svare OFF CC, da jeg vil mene det er det spørgsmålstråden er blevet til. Mht. LuxAir, så er det ved at være mange år siden. Der var engang hvor LuxAir kunne få en træner efter auktionen, og jeg mener også ideen engang var at inaktive ryttere uden kontrakt kom derover for en stund.

Der var så en manager -- Benoit Schiltz og Albert Gruber var det vist (men det er vist snart ti år siden, så hvis hukommelsen svigter, så beklager jeg) -- og denne blev så bedt om at sende en ansøgning, på vegne af holdet, om at et hold skulle køre et løb. Det kunne så være en længere, imponerende tekst eller endda noget så kort som: "Rytter X har tidligere vist stor styrke i dette løb, og i år satser vi 100% på ham. Jeg ved, at seerne vil se så åben en klassementskamp som muligt, og kommer Rytter XX med lover jeg kamp til stregen for de øvrige favoritter." Så var der så en som vurderede de ansøgninger, og så fik man så enten wildcard eller ej.

Jeg kan ikke udtale mig om hvordan Crewet ville gøre det i dag for jeg aner det ikke, men det er sådan jeg lige husker det. Jeg kunne forestille mig, at du ville have svært ved at få wildcard til Paris-Roubaix qua den ryttertype din rytter har og din rytters resultater, men man ville nok godt kunne lave et argument for at du bør være med i visse etapeløb. Smile Og jeg antager at hvis LuxAir rejser sig fra graven, så ville det nok fyldes op med bot-ryttere, da der nok ikke ender med at være så mange aktive uden kontrakt. Jeg håber det svar hjalp.