Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Regler om indlæg og almen dannelse

Oprettet af ICCU d. 20-06-2012 12:53
#1

Først og fremmest, hjerteligt velkommen til Cycling Career. På vores forum håber vi på mange hyggelige stunder i selskab med dig, men selvom vi forventer, at du og alle andre overholder behandler hinanden ordentligt, vil vi lige med disse retningslinjer gøre det helt klart, hvad du må, og vigtigst af alt hvad du ikke må.

Kun en bruger/rytter
Det kan ikke siges ofte nok. Du må kun have én bruger og altså også kun én rytter. Såfremt vi erfarer, at du er i besiddelse af to eller flere brugere/ryttere, vil samtlige blive slettet og du vil blive udelukket fra siden. (Undtagelse: Man kan være journalist også hvor man enten benytter sin rytter eller skaber en journalist men det står crewet for og man skal søge henvendelse først.)

At oprette et nyt emne
Når du opretter en ny tråd, er der et par ting, du lige skal huske. Først og fremmest beder vi dig være opmærksom på, at du opretter tråden i det rigtige subforum, således at vi slipper for at flytte en masse tråde. Dernæst skal trådens overskrift og indhold gerne stemme nogenlunde overens, således at der ikke oprettes tråde, som omhandler Alberto Contador, men hedder "Cadel Evans". Opret desuden kun tråde med et formål, og ikke tråde med blot et meningsfyldt ord. Desuden ser vi helst, at du undlader overdrevent brug af caps lock såvel i indlæg som i overskrift (det indikerer nemlig at du skriger og er irriterende), men dette er ikke noget, der vil få katastrofale følger for din bruger her på siden, blot en opfordring.

Når du opretter et emne, så vær venlig at sikre dig, at der ikke allerede eksisterer et emne om netop dit problem, spørgsmål eller hvad det nu måtte være. Og når du allerede har oprettet et emne om noget, så brug fortsat det emne og undgå at oprette et nyt, med mindre det handler om noget ganske andet. Hvis du ikke overholder dette, bliver vores forum alt for uoverskueligt.

Almindelig dannelse
Husk at vi er et rollespil, derfor forventes det at du holder dig så vidt muligt On CC med alt snak og kommentarer i diverse tråde. Der findes Off CC tråde, hvis der er noget der ikke tilhører noget real-time i CC.
Mens du færdes på forummet, vil du givetvis komme i diskussioner. Sørg for, at disse diskussioner holdes sobre sprogmæssigt og ikke forfalder til personlige angreb specielt da du skal forestille dig at du tager din rytters karakter og ikke din personlige karakter. Bandeord såsom "sgu" eller "fandeme" er i orden, men skældsord rettet mod andre brugere og personer er ikke accepteret, mens trusler mod andre personer vil få konsekvenser. Undgå desuden latterliggørelse af andre brugere. Vi er ikke alle ens, men vi skal stadig have lov at være her - unge som gamle. Vi er en PCM-side, ikke en pornoside, og selvom der i forummet kan findes et subforum til alt, hvad hjertet begærer, er porno ikke en del af dette subforum. Billeder af piger/kvinder i bh er i orden, mens bare bryster, kønsdele og direkte porno ej tolereres og får konsekvenser.

Vi vil heller ikke tolerere nedladenhed. Ingen spørgsmål er for dumme. Husk på, at vi jo alle sammen er startet fra scratch på et eller andet tidspunkt. Så I skal lege pænt sammen.

Sidst men ikke mindst, vil det ikke på nogen måden blive tolereret, at folk via diverse programmer eller andet ændrer i PBs eller udtalelser for, at få folk til, at stå i et dårligt lys.

Spam
Andre sider har oplevet store problemer med dette spam, som kort sagt går du på, at folk bombarderer tråde med intetsigende snak, som intet har med emnet at gøre. Vi er af den holdning, at det skal være sjovt at færdes her, og der skal være plads til lidt gas, men til en vis grænse. Hvis en bruger gentagne gange "destruerer" emner ved at fylde dem med off-topic, vil denne bruger, såfremt crewet vurderer, at det er nødvendigt, modtage en advarsel. Brug evt. private beskeder, hvis I har brug for at komme ud med dette.

At hjælpe Crewet
Hvis du opdager en person, du mener har overtrådt ovenstående retningslinjer, så kontakt en af sidens admins i stedet for at tage kampen op alene. På den måde undgår vi misforståelser og indbyrdes kampe.

Vi vil helst undgå at skride ind over for brugere, men såfremt en bruger gentagne gange overtræder ovenstående retningslinjer, hvoraf personlige angreb og trusler anses for at være de værste, vil vi se os nødsagede til at give det en form for konsekvens. Vi håber aldrig, at dette bliver nødvendigt, så nu nøjes vi med at ønske jer en god, underholdende og sikker færd på Cycling Career!

Ophavsret
Hvis du poster noget, du ikke selv har tænkt/skrevet/lavet - være det billeder eller tekst - skal du huske at angive kilden. Cycling Career (PCMfreaks.dk/cc) fralægger sig ethvert ansvar for medlemmernes gøren og laden i denne henseende, og poster du noget, du ikke har lov til, er det for eget ansvar.

Tålmodighed
Cycling Career er styret af mennesker, der bruger deres fritid på sitet. Vi vil meget gerne hjælpe jer alle sammen også gerne hurtigst muligt, men det kan vi ikke altid, da det er vores fritid, vi bruger på det. Så lad være med at blive fornærmet over, at vi (eller andre brugere) ikke besvarer dit indlæg med det samme. Hav lidt tålmodighed - vi skal nok se dit indlæg.

Signaturer
Hvis du gerne vil have et billede i din signatur, må billedet ikke være højere end 200 pixels og bredere end 500 pixels. Dette er meget vigtigt, da forummet ellers hurtigt vil blive umuligt at overskue.
Hold signaturens længde indenfor en rimelig grænse således, at den ikke fylder alt for meget når du skriver indlæg.

Ingen uhumske links
Vi vil ikke se referencer til sider eller tjenester, der ikke tjener sidens ånd. Det vil sige, at vi ikke se links til fx porno, warez eller lignende sider. Vi vil heller ikke se links eller på anden måde billigelse af sider, der ligner fx pointshop. Det er hverken tilladt på forummet, i signaturer eller andre steder på siden. Crewet alene vurderer, om sider er i overensstemmelse med ånden på Cycling Career.

Overtrædelse medfører udelukkelse.

Redigeret af Balslev d. 28-09-2015 21:15