Oprettet af Enzo Wolf d. 23-11-2014 16:11
#3
Dag 4 - fortsat:
Vi skulle nu i gang med de 25 omgange. Remy startede i pole position, mens Andrej var ankeret bagerst. Startskuddet lød og der blev straks givet gas. Det var tydeligt at Remy, Kille og mig selv var de klart hurtigste. Remy forsvarede sig godt og lod hverken mig eller Kille komme forbi under starten. Halvvejs inde i 1. omgang så jeg lige pludselig to skikkelser ude foran. Det var Andrej og Budde som havde vendt gokarten 180 grader ved starten og var begyndt at køre den modsatte vej! Budde og Andrej stormede frygtløst frontalt mod Remy og Kille som lå forrest, mens de råbte:
THIS IS……SPARTA!!! Få sekunder senere lød der et ordentligt brøl, da gokartsene brasede sammen. Efter sammenstødet var O’Connor den første som sagde noget:”
Er I fuldkommen sindssyge? De kunne være blevet slået ihjel”. Budde var nu helt stille, mens Andrej forsøgte at forsvare sig med:”
Det var Budde som lokkede mig….Han sagde jeg ville få *******, hvis jeg gjorde som han sagde. Det er hans skyld det hele!”
O’Connor svarede:”
Hvad ville du få, svar så!”
Andrej rømmede sig:”
En tur i karrusellen med Miley…altså Hannah Montana. Hun er et af mine idoler” What the fucking fuck gik der igennem hovedet på mig. Inden vi havde fået set os om kom diverse hjælpere ind og hev Remy, Kille, Andrej og Budde væk fra ulykkesstedet. De 4 skulle nu på hospitalet for at undergå hjernerystelsesprocedure. Derfor skulle der omstart til - uden de 4.
Den nye start forløb roligere end den første. Ingen uheld på første omgang. En af de folk som virkelig havde fart i bilen var Jabor. Han var begyndt at synge og han mente det var derfor motoren lystrede som en mis. Til tonerne af sin Postmand Jabor sang tog han flere placeringer. I skal selvfølgelig ikke snydes for sangen:
” Her er Jabor, Postmand Jabor i sin bil med sin lille motor Emil. Han kører ud med bomber og springer folk i stumper. Postmand Jabor er en meget venlig mand. Han fyrer af sted som et missil med sin motor Emil……”
Der var ikke de store forskydninger i løbet, og jeg kunne lade mig hylde som vinder og køre min sejrsrunde, hvor jeg næsten nåede at overhale Aart igen, som var suverænt bagerst. Selvsamme Aart skulle lige vise rytterne, at han kunne køre uden hænder det sidste stykker indover stregen. Det gik dog helt galt og Aart smadrede ind i banterne og hovedet fløj ned i rattet, hvilket efterlod ham med et blåt mærke, som dækkede hele højre side af hovedet. Fais var ikke sen til at give Aart øgenavnet: Two-Face, ligesom en af skurkene i Batman. Efter at være blevet clearet for hjernerystelser, tog vi hjem på hotellet for at pakke. Noget der var yderst kompliceret for Grandjean, som havde købt omkring 50 forskellige skønhedsprodukter. Derfor måtte Remy og Bertrand modvilligt låne noget plads i deres kufferter til Grandjean.
I skal ikke snydes for hele slutstillingen: Enzo, O’Connor, Jabor, Rocky, Mark, B1, B2, Fais, Bertrand, Søe, Grandjean, Enzo igen, Aart.
Dag 5:
Aart lignede noget der var løgn, hele hans hoved var totalt opsvulmet og hovedet havde nu en eller anden underlig lilla farve. Alle stirrede underligt på ham, da vi kom gående i lufthavnen. Mens han gik og chit chattede med Fais kom en bestemt ældre kvinde gående mod ham. Hun gav ham den største lussing jeg nogensinde har set. Smældet lød som et piskeslag. Selvfølgelig ramte hun på den højre side af hans hoved. B1 sagde straks: ”Tænker du det samme som mig B2?” ”Det tror jeg, jeg gør B1” ”Det må have gjort niller naller!”.
Fais konfronterede kvinden og sagde:
” Hvad fanden er dit problem din gale skøge? Har du ikke fået nok Currywurst siden du er så hamrende sur?”
Kvinden svarede:
” Aart, hvad fanden er det for nogle mennesker du omgiver dig med? Og hvad i alverden har du lavet med dit hoved, du kan jo knap se ud af højre øje! Jeg sagde jo de var sindssyge! Jeg sagde jo du ikke skulle hoppe ud fra et fly eller følges med sådanne imbecile mennesker. Deres dårlige adfærd smitter af på dig. Det er mig eller det forbandede lorte cykelhold!”
Det skulle senere vise sig at det var Aarts kone, som var kommet hele vejen fra Holland til New Zealand efter han havde cuttet kontakten til hende den dag vi skulle Skydive. Vi fik ikke at vide hvad hendes ultimatum endte med, men det har sikkert været 27 fornøjelige timer med hende i flyveren på vej hjem til Holland.
Folk skiltes ved de forskellige gates, da de fleste af os tog forskellige fly alt efter hvor i verden vi skulle hen. Mens jeg sidder her i flyveren på vej hjem til Colombia, hvor vintertræningen for alvor skal i gang, skriver jeg denne blog færdig om vores team building tur til New Zealand. Det har været en forunderlig tur, som har bragt mange underlige episoder med sig, men jeg tror det er en tur, som vil styrke TVS som et hold. Jeg er i hvert fald glad for at vi kom af sted. Nu er der kun 1 ting tilbage at sige:
Farvel og tak for denne gang. Tak til alle der læste med, alle der deltog i turen og TVS som sponserede / gjorde denne tur mulig. Vi ses i feltet næste sæson! God vind.
Enzo