---

Som jeg ser det ligger problemet i at, det er alt for mange gode ryttere. En stor del er feltet har deres specialle i at køre opad, så når det går opad, i især længere etapeløb, vil disse mange bjerg/etapeløbsryttere udkonkurrere alle andre. Det er altså i min optik der store skelen mellem dårlig og god bjergrytter der gør det. Er problemet så, hvordan sprintere sætter tal eller etapeløbenes længde? I min optik ligger problemet i det sidste. Er det ikke næsten for meget, at man i CC skal have en minimum sats i bjerg for at overleve? En anden måde dette problem kan komme til livs på, er ved at sætte maks grænsen for bjergegenskaben ned med to for alle ryttertyper. På den måde, vil det stadig være retfærdigt og der ville være en mindre forskel mellem god og dårlig.