Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: TSC Artikel (OFF-CC betragtninger)

Oprettet af Stanley Boyers d. 05-06-2020 10:11
#1

Jeg kan se, der har været en del spørgsmål i chatten til højre.
Tænkte det var nemmest at besvare dem her.

1) Interessekonflikt
Jeg blevet kontaktet fordi en del personer tilknyttet TSC også har en journalistbruger.
Jeg er ikke tilknyttet TSC. Derfor var der også lidt internt pres for, jeg skulle skrive historien. Min egen rytter er ikke indblandet i den her sag på nogen måde.

2) Jeg er ikke blevet presset til at vælge nogen vinkel. Jeg har helt selv valgt, hvordan artiklen skulle skrives.

3) Jeg har snakket med omkring 10 personer, og har hvad 20 siders tekst i Word med svar fra alle mulige ryttere og managers. Langt de fleste jeg har snakket med har tilknytning til TSC. De fleste bad ikke om at være anonyme, men nogle gjorde. For at kunne beskytte dem der bad om det, var jeg nødt til at holde det meste anonymt.

4) Information
Jeg har aldrig påstået, jeg har gengivet sandheden 100 %. Jeg har fået noget information, stillet opfølgende spørgsmål, og forsøgt at væve historierne sammen, som jeg tror, det er foregået. Måske føler Pieter det har ramt ham hårdest, men når stort set alle kilder fremlægger materiale eller peger på Pieter, så er det svært at komme udenom, som journalist. Der findes i min verden heller ikke noget, der er "objektivt sandt" - specielt ikke inden for journalistik, men det er en længere diskussion.

5) Medvirkende
Jeg har forsøgt at snakke med et bredt spektrum, både dem der var kritiske overfor Bowman og dem der ikke var. Jeg har også været nødt til at sætte en grænse, for jeg havde lige pludselig rigtig rigtig meget tekst/information. Så ja, jeg har ikke spurgt alle om alt, men hvis jeg skulle have gjort det, var det blevet en uoverskuelig opgave. CC er trods alt noget, jeg bruger tid på, på frivillig basis.

6) Trådt på
Jeg kan læse (også i min indbakke) nogen føler sig trådt på. Det har aldrig været mit mål at ramme nogen personligt. Jeg har blot forsøgt at skrive historien, så godt som jeg kunne.

7) Crewet er naturligvis velkomne til at henvende sig og få al min data, hvis de mistænker, jeg har snydt og opfundet alt muligt.