Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Picks på CC?

Oprettet af Peter Jameson d. 10-08-2020 19:59
#1

Jeg har i lidt tid gået med tanken om, hvordan man kan øge folks interesse i de løb som de ikke selv har en chance i. Vi kender vist alle det med, at nogle tidspunkter på sæsonen er lidt mere spændende end andre. Jeg indrømmer i hvert fald gerne, at jeg synes min rytter er mere spændende i form 6 end form 2.

Som udgangspunkt synes jeg spil som odds og managerspil er rigtigt gode til den slags. MEN de er også meget tidskrævende. Det er tid som jeg simpelthen ikke har.

Derfor foreslår jeg at bruge "Picks-formatet" kendt fra Picks.dk der er eget Claus Elming, så vidt jeg forstår. Det vil kræve minimalt arbejde for mig at køre bag siden, men nærmest have samme effekt som odds/managerspil (Forhåbenligt).

Jeg kunne godt tænke mig at høre om det er noget folk kunne være interesserede i. Jeg vil som udgangspunkt sigte efter at gøre det i World Tour løbene, men det kunne man sagtens ændre lidt, og gøre på en anden måde.

Hurtig forklaring af formatet for dem, der ikke kender det.
Man har X-antal matchups. I de matchups skal man vælge, hvem man tror vinder. Derefter skal man rangere hvem som man tror mest på af sine matchups, og så får man point efter det.

Eksempel på Picks formatet herunder:

Lombardiet rundt.

Prottenheim>Degarmoux 100
Cirone>Balaguer 75
De Wilde>Miller 50
Drick>Romanov 25

Antallet af matchups og point er bare for eksemplets skyld. Det kan være flere matchups, eller andre pointrapper. Her har jeg valgt, hvem jeg mente kom først af de to ryttere, og så givet point i forhold til, hvad jeg tror mest på.

Så spørgsmålet er. Har det nogen interesse? Så meld gerne ind. Hvis ikke, så dropper jeg det bare igen Smile