Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Rollespil,: Diskussioner og Rollespil i løbskommentarsporet(Off-CC)

Oprettet af Mhondi Yakanyarara d. 08-10-2021 21:45
#17

Jeg tager lige din besked fra Lukes tråd, Esposito. Tænker det giver bedst mening, at svaret ligger her:

Men det kunne også være dig og Pieter der stoppede det, men det gør I jo tydeligvis ikke hver eneste gang at Hawk har skrevet noget.

Jeg troede helt oprigtigt, at jeg (og Luke, Hawk og Pieter) gjorde siden en tjeneste!

Personligt synes jeg, at det er klart dagens højdepunkt, når der kan komme en totalt ligegyldigt diskussion i gang. Præcist lige som jeg elsker, når der er gang i fx Mafia eller Boklunds konkurrencer.

Der må jeg så bare erkende, at jeg har fejllæst dig, Lund, Rasputin, MM og mange, mange andre.

At min opførsel skulle tangere til mobberi, det kan jeg simpelthen ikke genkende. Jeg synes faktisk klart mest, at jeg giver tilbage.

Min rytter "Yakan" er kun en af mine roller her på siden. Jeg har helt bevist gjort ham endnu mere nærtagende og til tider provokerende. Jeg tog det derfor som en gave, da Hawk pludselig var efter mig og mine roller på holdet, ligesom jeg pludselig var Pieters skødehund.

Men jeg bliver bare træt af at læse løb og kommentarer når 20 indlæg går på at du og Pieter gør hvad I kan for at irritere Hawk mest muligt.

Nu skal jeg passe på, at jeg ikke kommer til at skrive dette på en klodset måde, men jeg prøver alligevel:
Jeg har åbenbart også fejllæst Hawk og min interaktion med ham fuldstændigt.

Jeg ser (eller rettere så) i Hawk en bruger, som bevist fremsætter skarpe, underholdende og til tider vanvittigt provokerende synspunkter alene for at få os andre til at hoppe i med et modangreb, så han kan skyde igen, så vi kan starte en regulær ordkrig. Jeg var i begyndelsen længe oprigtigt i tvivl om - og faktisk også hældt mest til - at du Hawk var en karakter, som en af sidens skarpeste hjerne havde udtænkt. En karakter, som - i min bog - bidrager med meget interessant og underholdende - debat, interaktion, spændinger og meget mere

Denne opfattelse kan jeg se er totalt forkert. (Ja, det har jeg indset i noget tid, men åbenbart ikke evnet at drosle ned for mine svar til dig Hawk.) Det skal jeg beklage. Det har aldrig været min hensigt at få dig til at føle dig utilpas eller uvelkommen på siden!

Det ødelægger VIRKELIG det at bruge tid på at læse løb og kommentarer UTROLIGT meget.

Dette kommer - også jf. mine bemærkninger ovenfor - komplet bag på mig!

Men hvis du og Pieter syntes det er den sjoveste måde for jer at støtte jeres hold og en hold kammerat så kan det godt være at jeg skal vurdere om det er umagen værd at bruge tid på at blive en god cykelrytter.

Igen må jeg sige, at jeg åbenbart helt har fejllæst mine medbrugere. At du nærmest får lyst til at stoppe på CC pga. mine og de tre andres kommentar, det havde jeg slet ikke opfattet.

Men det giver et fint billede af hvilket hold og typer jeg aldrig kommer til at skifte til.

Det synes jeg måske er en unødvendig kommentar fra din side, så der vil jeg bare tilføje, at min nuværende rytter heller aldrig kommer til at kunne/ville få en plads hos Faema, allerede fordi holdet er fyldt af tempospecialister. Min tidligere rytter har dog kørt for Faema, hvilket var en ren fornøjelse og en manager/rytter-interaktion, som alle andre hold kun kan drømme om.