Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Diverse off cc..

Oprettet af Sredna Ewganigan d. 22-07-2022 15:39
#17

Det har jeg også hørt nævnt ført. Også fra nogle af veteranerne, at rollespillet er blevet lidt mere robot-agtigt.

Jeg ville også rigtigt gerne spille en mere aktiv rolle i forbindelse med selve rollespillet. Der er nogle her på siden, der har nogle rigtigt gode karakterer. Dino fra Faema er en rigtig sjov og fin karakter, der jo lidt er den er Italienske Mafia-boss af udseende, men også er den her person, der virkeligt sælger, hvem Faema er, og hvad de står for, når man kommer til feltet.

Bettini fra ABC er også en lidt anderledes karakter som jeg ret godt kan lide med nogle stærke principper og en mand, der ikke er bange for at kalde en spade en spade.

Det var bare et par af de karakterer som jeg ret godt kan lide her på siden.


Men jeg tror egentlig, at der er mange, der vil give dig ret i, at det kunne være fedt, hvis der var noget mere aktuelt at give sig til. Deciderede scenarier, der blev sat op som man kunne digte noget ud fra. Det er jo et fælles ansvar kan man sige, da der jo selvfølgeligt skal to (eller flere) til tango.

Hvis de bliver sat op inden for de rette rammer skal der nok være gode chancer for, at der er nogle, der vil "spille med".