Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Udbrud og angreb efter overgang til nyt PCM?

Oprettet af Pedro Luis Costa d. 27-03-2023 19:09
#9

Nu, hvor størstedelen af sæsonen er gået genopliver jeg lige denne.

Af hensyn til, at folk stadig skal have lov til at bygge deres ryttere rimelig frit, men for også at få flere til at tilvælge "mindre tiltalende" eller mere specialiserende færdigheder, kunne det så tænkes, at der kan kigges på et system, hvor der laves flere rytterark og at man i stedet for bare at vælge f.eks. bakkerytter, så kan vælge mellem

Bakkerytter (som nu)
Bakkerytter angriber (10 point færre at sætte, men har 20 point (75) fra start i fighter)
Bakkerytter etapeløb (10 point færre at sætte, men har 20 point (75) fra start i restitution

For eksempel. Det er tænkte tal for eksemplets skyld.

Det kan godt være, at flere ville vælge en af de to "pakker", hvis de kunne få nogle af pointene til halv pris, så at sige og ved at gøre det til forskellige ryttertyper på den måde, så burde man også kunne holde fast i, at et point er et point når man bygger sin rytter.

Fighteren har jo allerede 85 i fighter, så der ved jeg ikke konkret, hvordan man skulle ændre (eller afskaffe eller bare beholde som den er), men for de fleste andre ryttertyper kunne det give lidt mening.

Hvis man gerne vil lave lidt en Valverde, der også kørte hæderligt i etapeløb, så kan man købe fundamentet til en etapeløbsrytter lidt billigere og lave noget, jeg umiddelbart ikke tror der er i feltet lige nu.

Omvendt, vil man søge udbrud og angreb sidst på etaperne, men synes at det er for dyrt (Eller for lidt effektfuldt) som det er nu, så kan det måske også skubbe nogle ryttere over i en anden ryttertype, hvor de får fighterstat billigere.

Og alle ryttertyper behøver jo ikke nødvendigvis have alle muligheder. En etapeløbsrytter med 10 gratis restitution bliver næsten bare en småkomisk 97%-af-tiden-ting. Men på nogle ryttertyper kunne det give mening at give alternativerne for at fordre anderledes byggede ryttere, mod at de ekstra point er låst i bestemte ting, der ofte ikke (i mine øjne) er det absolut første man kigger på.

Det var egentlig bare for at kaste et forslag ud.

--- indlæg slutter her, resten er tanker ---

Man kunne måske også gøre det med nedkørsel (tekniker). Så har vi vidst ramt de 3 mest specielle og typedannende færdigheder.

Jeg kan ikke overskue, om man skal have lov til at vælge flere færdigheder, f.eks. hvis en bakkerytter kunne vælge mellem alle de tre jeg har foreslået. Så får de 75 i nedkørsel, restitution og fighter fra start, men har samlet 30 point færre at sætte. Det er umiddelbart færdigheder, som jeg tænker de fleste bakkeryttere ikke har eller kun har sat som de yderste point, men omvendt kunne en sådan 'rabat' måske gøre, at nogle ville vælge at lave en lidt anderledes ryttertype. Måske de fleste bare ville vælge en af dem, fordi der lige var den ene stat, der skulle forme deres rytter.

Hvis vi leger med, at det er de tre "typer", etapeløberen (restitution), teknikeren (nedkørsel) og angriberen (fighter), så ville selve ryttertyperne kunne være:

allround (nuværende etapeløber / fighter)
bakke
bjerg
brosten
enkeltstartsrytter
sprinter

Etapeløbsrytteren, som vi kender den nu, ville så bare være en allroundrytter der specialiserer sig i etapeløb (+restitution) mens en fighter som vi kender den nu ville være en allroundrytter der specialiserer sig i fighter.

Det er ikke HELT de samme max-stats, som vi har nu, men det er egentlig kun fighteren der "mister" sin plads, da min tanke med dette er, at vi får mere specialiserede fightere, i stedet for at de er stærkt handicappede på primærstats.

Vi ser jo allerede nu, at fightere som Drijens, De Maes, Frei og Theus er stærkt specialiserede i brosten og at etapeløbere som Sørensen, White og Rasputin går efter etapeløb samt Lozano der er hårdt specialiseret i bakkerne. Om man vil tilbyde en fighter som nu med lavere max men flere point, hvis folk hellere ivl det end at lave en bakke-angriber f.eks., det skal jeg ikke kloge mig på.

Nu er jeg absolut ikke programmør eller andet, så jeg ved ikke, hvor svært det vil være at indkorporere i det nuværende evneark. Men hvis man kan beholde ryttertyperne og lave en dropdown eller funktion der gør det ovenstående (fjerner f.eks. 10 point fra max totalen og sætter 20 i fighter) nede i arket, hvis man vælger "ja" i "angriber", så burde det kunne gøres på en overskuelig måde. Og så må det være op til crew, om man skal kunne vælge mere end én "specialisering".

Det er som sagt mest af alt en tanke jeg har leget med og man kunne jo sagtens lade være med at give sprinter "etapeløber" som en mulighed, hvis man mener, at de fleste nok alligevel tager den stat, så det bare er 'gratis' point som gør de få sprintere der IKKE vil den vej, endnu værre stillet i forhold til dem der går efter det.

Og ja, der er noget spilteknisk og noget virkelighed blandet lidt sammen i mit hoved her.

En rytter som Nibali er oplagt som en allround etapeløber og tekniker - allround for at have balanceret TT og BJ. En Mohoric er en oplagt bakkerytter tekniker, evt. angriber.

Og så er der Valverde. Ham kunne man jo næsten smække i alle 3 kasser som bakkerytter - og så vil han jo mange de point til noget andet her i vores lille leg.

@Crew: I kender folks fordeling af stats langt bedre end jeg gør. Jeg har bare valgt 3 færdigheder der kunne give mening, fordi de på mange måder kan definere en rytter ELLER er en stat man sjældent ville putte point i - i mine øjne. Dette er udelukkende ment som et foreslag og et tankeeksperiment. Jeg har ikke nærstuderet i arket, hvordan ryttere kunne se ud, men mon ikke der er nogle ryttere, der kunne have gavn af "billigere" nedkørsel til at komme op igen på bjergetaper f.eks.?

Hej Smile