Debatemne: Cycling Career - Lav din helt egen rytter :: Sæsonlængde/træthedssystem

Oprettet af Mario Meyer d. 18-10-2014 18:24
#45

Vil da også lige komme med mit besyv på sagerne. Nu hvor jeg er U-23 rytter og dermed har U-23 løbene plus ubegrænset antal løbsdage, bliver sæsonen jo ikke særlig kedelig for mig, men jeg kan da sagtens se, at hvis man har en ældre rytter end min, at der nok vil være en del kedelige perioder for ens rytter. Jeg synes egentlig, at der er nok løb at vinde som endagsrytter, men som mange andre efterlyser jeg et højere antal løbsdage for endagsryttere, så man kan køre nogle flere løb og dermed undgå nogle af de kedelige perioder. Hvis der nu skulle blive tilføjet endnu et løb, synes jeg helt klart, at Strade-Bianchi vil være en god tilføjelse til kalenderen. Måske er det også lidt fordi, at jeg er stor fan af løbet generelt.

I forhold til enkelstartsrytterne kan jeg godt se, at det hurtigt kan blive kedeligt for dem. Især hvis man ikke har gjort sin rytter hybrid, da man ikke lige tænkte på det i starten. Det med ikke lige at tænke på det hele i starten, var den største årsag til, at jeg stoppede tidligt med min gamle rytter. Måske kunne man undgå det ved, at man får f.eks 10 omrokeringspoint når ens rytter bliver 26 år. På den måde har man haft sin rytter i noget tid, og så har man et større kendskab til spillet og alle stats. Derudover er det nok også et år, hvor man ikke selv kører nogle resultater hjem. 10 omrokeringspoint er måske for meget, for når man finder ud af, at man f.eks skulle have gjort sin rytter hybrid begynder man vel at placere stats der, og så kan man vel bruge de x antal omrokeringspoint til at færdiggøre ændringen. Måske en lidt skør ide, men nu sad jeg lige og tænkte på det.

Det har også været oppe at vende med nogle flere enkelstartsløb, og der kan jeg da godt se, at det vil være dejligt fra en enkelstartsrytters perspektiv. Jeg er dog ikke fan af at løb kun med tidskørsler. Som Gustaf Lindholm også siger, kunne man måske tilføje et ekstra kort etapeløb, hvor der er nogle tidskørsler med i. I virkeligheden er der jo blandt andet Post Danmark Rundt, hvor vinderen af løbet tit bliver fundet ved enkelstarten, men på CC er der brosten med, hvilket egentlig er fair nok, da der også skal være noget til brostensrytterne. Når det så er sagt, er jeg stadig fan af at tilføje et ekstra kort etapeløb, som f.eks kunne starte med en prolog og så nogle etaper hvor terrænet ikke udfordrer rytterne særligt (nogle små bakker eller lette brostenspavéer går nok, da der ikke tabes nævneværdig tid der), for derefter at slutte med en lang enkelstart. Hvis løbet f.eks er fem etaper kunne man måske klemme en mellemlang enkelstart ind i løbet, men så heller ikke mere, da jeg så synes, at det vil blive for urealistisk.